Vi bevæger os lige så stille og roligt ind i den grønne tidsalder, hvor der kommer et markant og nødvendigt fokus på vores miljø og klima, der jo ikke er i den allerbedste forfatning i disse tider. At tænke grønt og bæredygtig, det er en måde vi skal have programmeret vores bevidsthed og hjerne med, således at det bliver et helt naturligt valg for os at gøre noget godt for klimaet, miljøet og de kommende generationer, der jo også skal have de samme muligheder for at leve et godt liv her på jorden. Hver eneste generation låner så at sige kloden, ingen af os ejer den, og kan gøre hvad der passer os med den, den skal videregives til de nye generationer, og det er måske noget, som vi har glemt, eller bare ikke har været bevidste omkring tidligere. Det er vi så til gengæld blevet nu, og det at være bevidst, det er en forudsætning for at kunne handle og vælge anderledes og klogt.